søndag den 24. juni 2012

Nogle sene tanker og lidt ego...

Jeg var til fødselsdag i går (eller, det er sådan set i forgårs, men for mig er det altså først rigtig en ny dag, når jeg vågner op, eller når det bliver lyst igen. Jeg ville med denne her parentes egentlig bare sige, at det var fredag vi var til fødselsdag - sikke en lang forklaring bare for det...) Min morfar blev 85, så hele familien (jeg tror vi var en 20-22 stykker) var ude at spise på den Gyldne Hane i Kolding. Det var rigtig hyggeligt, og han klarer det fandme godt, i forhold til sin fysiske tilstand, og hans liv med ret hårde jobs rent fysisk.
Jeg tog et par hurtige billeder inden vi tog af sted, men endte op med at skifte bluse lige inden vi skulle ud af døren, da jeg følte at den jeg har på på billederne, var lige casual nok... ;-)
På onsdag skal vi til translokation, og jeg har virkelig ingen anelse om hvad jeg skal have på. Jeg har bestilt lidt fra H&M, så jeg håber at det når at komme inden onsdag, for så kunne jeg måske have bukserne på. Nu må vi se, jeg ved jo slet ikke om det passer.
Det har godt nok været sjovt, at lave et indlæg som de næsten var, da jeg først startede med at blogge. Min lyst til at blive ved svinger meget, nogle dage er jeg fuld af idéer og inspiration og vil bare tage billeder, skrive og blogge helt vildt, og andre dage overvejer jeg at stoppe. Jeg håber på at det bliver mere stabilt i løbet af sommeren, men lige nu er jeg meget motiveret for at blogge!
Nååååh, nu bliver jeg da nødt til at gå i seng, inden jeg forsætter med at plapre løs om alt og intet. I må sove godt!

Jeg har lige lagt mærke til, at alle mine indlæg ender med at blive postet ret sent. De sidste fire er mellem 21 og 02.....

2 kommentarer:

Tusind tak for dine ord, de betyder altid meget for mig! ♥