søndag den 27. november 2011

Første advent






Så gik endnu et år, og nu står julen praktisk talt lige for døren. Jeg har brugt min søndag på ingenting. Jeg har ryddet lidt op på mit værelse. Så har jeg rodet det hele til igen, spist æbleskiver og julepyntet. Jeg har sat små nisser frem i alle vindueskarme og hængt små gyldne julestjerner op. Nydt den trygge følelse det er, at være indenfor, når det regner og blæser. Og så har vi tændt for vores (en lille smule aparte) adventskrans. En skøn søndag!

Knus!

lørdag den 26. november 2011

Mystisk pakke....


Det er altid skønt, at få nye ting. Mere om denne pakke senere!

torsdag den 24. november 2011

Nedtællingen er begyndt!

Om præcis en måned er det juleaften. Jeg er forvirret, var det ikke lige juli måned og mindst 25 grader?
Billede fra www.weheartit.com

Men jeg glæder mig, det gør jeg virkelig! Det er fantastisk at rende rundt i huset, der er fyldt med små nisser, juledekorationer og levende lys. Julen er en magisk tid! :-)
Krammer.

onsdag den 23. november 2011

mandag den 21. november 2011

Here comes the sun

Godmorgen solstråler

               

lørdag den 19. november 2011

The King





Rest in peace, mr. King.

torsdag den 17. november 2011

ELF

Jeg købte for efterhånden et godt stykke tid siden, lidt produkter fra elf (eyeslipsface.dk). Jeg har nu haft lidt over en måned til at teste alle produkterne, og her kommer mit lille review.

Elf Studio Blush i farven: Tickled Pink
Den var fin i starten, men havde dog ikke så stærk en farve. Nu er den blevet virkelig underlig, og det er helt umuligt for mig, at få nogen som helst form for produkt på min børste. Jeg bruger den ikke rigtig mere, det er synd, for det er faktisk en ret sød farve. Det kan godt være det kun er min der er sådan, men jeg regner ikke med at købe en ny, og hvis jeg gør, bliver det sikkert en kraftigere farve.


Elf Studio Flawless Finish Foundation i farven: Porcelain
Wow, jeg elsker virkelig denne foundation. Farven er perfekt og den holder næsten hele dagen. Den har en høj dækkeevne. Eneste minus er, at den godt kan se meget "våd" ud, hvis man ikke bruger en lille smule pudder for at sætte den fast. Den blender fint ud, og giver et fint og jævnt ansigt.


Elf Studio Eyebrow Kit i farven: Ash
Jeg brugte denne den første uges tid, men fandt mig hurtigt noget andet. Den mørkebrune er en gel som delvist bruges til at holde øjenbrynet på plads, og den lysebrune/lysegrå er en pudder der skal bruges til at holde geleen på plads. Farven er i bund og grund fin nok, men den afgiver næsten ingen og geleen holder ikke rigtig. Pudderen er farveløs.

Elf Studio Powder Brush
Den bedste børste jeg nogensinde har haft. Den er blød og lækker, også efter vask. Hårene på børsten sidder tæt, og den er virkelig god til at putte foundation på med. Jeg køber mig en ny til pudder med næste køb på elf. Kan helt bestemt anbefale denne børste!


Elf Therapeutic Conditioning Balm i farven: Blackberry Crème
Jeg kan ret godt lide denne læbepomade fra elf, da den ingen farve afgiver og har en fin duft. Den holder forholdsvist længe på læberne, men jeg synes ikke den fugter mine læber virkelig meget. Ville nok ikke købe den igen, da jeg har en læbepomade der fungerer bedre end denne her. Men den er generelt rigtig fin.


Elf Slant Tweezer
Jeg brød mig ikke ret meget om denne her pincet. Den var for tyk til at få fat i de små hår og den kunne ikke holde fat i dem den fik fat i. Jeg kunne dog godt lide at den var så fast når man trykke ned. Desuden havde den en fin facon,

Håber det kunne bruges til lidt. I er selvfølgelig meget velkomne til at skrive til mig, og spørge yderligere ind! :-)
Kram.

søndag den 13. november 2011

Fifty!

WOW, har nået 50 faste læsere. Ville bare takke jer alle sammen rigtig mange gange for, at følge mig på dette lille blog-eventyr jeg har fået begivet mig ud på. Arbejder på noget lidt spændende lige nu, men lad os se om det bliver til noget.
Knus!

Nattefrost





 Et iskoldt paradis venter forude...

onsdag den 9. november 2011

Fooling around a day in november...

Tiden flyver. Vi er allerede godt inde i november måned, og jeg kan praktisk talt mærke hvordan det, dag for dag bliver koldere. Vinden og kulden kravler ind under min jakke, og jeg er pakket ind i halstørklæder, vanter og tykke trøjer, men lige meget hjælper det. Jeg elsker efteråret, men jeg føler allerede, at det er slut med de smukke røde, grønne, gule og orange blade der i en evig og smuk dans, daler mod jorden, for til sidst at blande sig med de tusindvis af andre blade. Jeg håber vi slipper for sne i år. Så uendeligt smukt som nyfalden sne er, er det dog ikke nok til at opveje ulemperne. Når først der er gået tilstrækkeligt nok folk gennem sneen, bliver den til sjap og slask, der gennembløder ens sko. Lad det venligst forblive efterår lidt endnu, og giv os gerne en lille solstråle i løbet af weekenden.Det kunne være skønt, at få de smukke blade forevigt på mit kamera, med en lille stråle solskin.

mandag den 7. november 2011

torsdag den 3. november 2011

Outfit!

Lidt billeder fra dagens outfit!







Sweater/Secondhand ("Retro" i Kolding) - Jeans/H&M - Ring/Middelaldermarked på Bornholm - Øreringe/Pilgrim - Sko/Converse

onsdag den 2. november 2011

Lektier

Når livet giver dig lektier, skal du åbenbart bøje nakken og lave dem.........

tirsdag den 1. november 2011

Besøg i Homeland i Sydafrika

Vi var på et tidspunkt på besøg i en lille skole i et homeland i Sydafrika. Vi havde forud for besøget, været ude at handle ind til dem. Vi købte bla. hønsefødder (da det er noget de spiser meget dernede), kiks og karameller (de får det jo på en anden måde end os, da det er noget langt mere sjældent og specielt for dem), kålhoveder og masser af bananer.Da vi kom derud, blev vi mødt af en så stor glæde til livet, smil, latter og masser af energi. Alle børnene var så søde, og ville så godt vise os, hvor gode de var til at hula-hoppe, efterabe min bror og min far, når de hoppede rundt omkring og gjorde sjove fagter med armene, og så ville de rigtig godt have taget billeder. Det var helt vidunderligt at opleve alle de børn smile og grine, selvom de havde næsten ingenting. Fantastisk oplevelse som jeg helst ikke havde været foruden!