onsdag den 18. april 2012

Mums!

Jeg lavede spaghetti med tomatsovs og parmesanost til aftensmad i aften! Spaghettien i sig selv er egentlig meget simpel, men det smager bare himmelsk med lidt parmesanost på.
Noget andet lækkert er, hvordan vejret skal blive mandag i næste uge! Jeg krydser sådan fingre for, at TV 2, ikke bare har skrevet et 1-tal til sidst ved en fejl! Det kunne bare være for skønt med sådan noget vejr.

Godnaaaaaaat!<3

Ego indlæg i solen!



Selvom det har været koldt i Kolding i dag, har jeg nydt solens stråler. Jeg startede dagen med to veninder, jeg har sovet med fra i går til i dag. Fuldstændigt udmattede vågnede vi klokken tyve i syv, med kun lidt over fire timers søvn. I skolen skulle vi trække emne til mundtlig dansk eksamen. Jeg trak noveller. Efter skole skulle jeg på arbejde i to timer. Det var ikke det jeg havde allermest lyst til, jeg ville hellere hjem og sove. Efter arbejde skulle jeg handle ind til aftensmad, da min bror og jeg selv står for maden denne uge, da mine forældre er i Barcelona.
Efter at have været i gang nu i lidt over tretten timer, og med kun fire timer på øjet i nat, er jeg ved at være godt og grundigt klar, til at sove. Jeg skal bare lige have overstået Desperate, før det kan lade sig gøre.
Kan I lide mine nye solbriller? Jeg kan ikke holde på solbriller i mere end et år ad gangen. De går enten i stykker eller bliver væk.
De her er fra H&M til 50 kroner. Min kæde er også købt i H&M til 25. Jeg er helt vild med den! Ikke nok med, at den er vildt fed, så er den også praktisk. Solbrillerne bliver i hvert fald (forhåbentlig) meget sjældnere væk for mit vedkommende.
Sov godt, når I når dertil! <3

søndag den 15. april 2012

Saturday mornings

Lørdsag morgen vågnede jeg tidligt, fordi jeg skulle til Odense med to veninder og den enes kæreste, da hun skulle optræde med noget dans på Rådhuspladsen. Det var skide hyggeligt, og senere sluttede endnu en veninde sig til os. I dag har jeg holdt fødselsdag for min mor, som tirsdag tager til Barcelona med min far.
Lørdag inden jeg tog afsted knipsede jeg lige et par billeder udenfor. Det så så smukt ud med den tætte tåge og duggen der havde lagt sig så fint på græsplænen.



onsdag den 11. april 2012

Onsdagsoutfit og -snak

I dag har jeg været i skole, og på arbejde i 2 timer bagefter. Jeg tog et smut ned i byen efter arbejde, og brugte lidt for mange penge. Jeg skulle kun købe en fødselsdagsgave til min mor, men  kom altså til at købe en neglelak, neglelakfjerner og et par Skullcandy høretelefoner. Desuden skylder jeg min mor 180 kroner, så jeg har brugt rigtig mange penge i dag. Det betyder vel at jeg må holde lidt igen resten af måneden (Som om det kan lade sig gøre...)
I aften sender de Desperate Housewives efterfulgt af Dagens Mand. Der er simpelthen ingen serie der kan slå Desperate, og jeg er godt nok ked af, at det er sidste sæson i år! :-(
Trøje - Genbrug /// Top - Samsøe&Samsøe /// Nederdel - H&M /// Tights - H&M /// Sko - Converse low cut /// Ring - Gina Tricot /// Armbånd - Købt på en ferie /// Halskæde - Pieces

tirsdag den 10. april 2012

Coralicious

Jeg er helt forelsket i farven "Coralicious" fra Rimmel. Jeg synes det er den perfekte sommerfarve, og jeg kan slet ikke vente til det bliver sommer, og jeg får lidt mere farve. Jeg tror den kommer til at se så flot ud, til en flot sommerglød. Den kostede 50 kroner i Matas.
I dag har jeg været nede at træne med 2 veninder. Ikke alene er det sjovt at være sammen med sine veninder, men jeg får det også rigtig godt efter at have tænet. Vi besluttede at købe en sandwich på Muums (noget der desværre kun kommer koldingensere til gode/folk der besøger Kolding kender til) bagefter.
Jeg håber på at det bliver muligt for mig at komme til at blogge, selvom min computer er til reparation :-)
Kys

mandag den 9. april 2012

...

Jeg kunne virkelig ikke finde på en ordentlig overskrift, hæhæ...
Jeg har været i biografen i dag, og se "En Kongelig Affære". Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om den, men skuespillerne spillede i hvert fald godt. Jeg tror der er lidt for meget historie i den, til at den sådan rigtig fanger mig.
Nu er påsken ved at være helt ovre, men jeg ville lyve, hvis jeg siger at jeg glæder mig til at komme i skole igen. Det er ved at være ret kedeligt i skolen, nu hvor alt begynder at bygge op mod eksamen. Og så stinker det jo, at min computer nu officielt har givet op og må til reparation. Min oplader duer ikke længere, men det er desværre ikke opladeren der er noget galt med, men noget i selve computeren. Jeg må slå mig til tåls med en lille mini computer, der ikke rigtig duer til noget. Derfor bliver der nok heller ikke rigtig nogle indlæg fra mig i tre ugers tid, hvis ikke længere... (#&!$%!¤%!E"#).
Jeg tænkte, at jeg lige ville vise jer, mit outfit i aften, selvom der ikke er noget vildt fancy over det. Jeg synes bare det var ved at være længe siden, jeg sidst havde vist et outfit.
Jeg håber I har haft en lige så god påske som jeg har? ;-)
Sov godt!<3
Blazer - H&M /// T-shirt - H&M /// Halskæde - Pieces ///  Jeans - H&M /// Armbånd - købt på en ferie /// Bælte - H&M /// Neglelak - Rimmel 60 seconds (430 Coralicious)

søndag den 8. april 2012

Undskyld rodet

Jeg har tilføjet en afstemning i toppen af bloggen, da den forsvinder lidt, hvis den ligger i bunden. Jeg ved godt det ser lidt rodet ud, men den løber kun til slutningen af april, og så tager jeg den ned igen. Jeg ville bare lige høre jeres mening om emnet.
Håber det går, selvom det ikke ligefrem pynter ;-)
Knus!

lørdag den 7. april 2012

Shorts+++

Jeg var ganske kort i centret med min mor, hvor jeg ved et tilfælde faldt over disse skønne grønne shorts fra H&M, som jeg har kigget lidt på, på deres hjemmeside. Jeg er helt vild med dem, og forventede ikke at se dem i butikkerne før om en måneds tid. Heldigvis var de allerede i butikkerne, og jeg elsker dem endnu mere, efter jeg har købt dem. De koster 179 kroner, så det er jo ingen penge for noget man er vildt glad for! :-)
Nu glæder jeg mig bare til det bliver varmt nok til, at kunne have dem på!