mandag den 31. oktober 2011

What's your number?

Jeg var i biografen forleden med min bedste veninde Anne, for at se What's your number?
Vi vidste faktisk ikke rigtig noget som helst om filmen, før den startede, da vi bare havde besluttet os for, at gå i biografen. Vi valgte sådan set bare den film der så bedst ud, og det blev altså What's your number?. Jeg kan helt klart anbefale den. Jeg lo så meget hele filmen igennem og måtte også knibe en lille tåre, da det bliv rigtig trist. Det bedste var jo selvfølgelig at blive så glædeligt overrasket, når man intet vidste om den film man skulle ind at se.
Det er en romantisk komedie, med Anna Faris i den kvindelige hovedrolle som Ally og Chris Evans i den mandlige hovedrolle som Collin.


torsdag den 27. oktober 2011

Bytur

Var et kort visit nede i byen i dag med min veninde, Eva. Vi tog på café og nød en god omgang nachos. Det er altid hyggeligt at være sammen med hende, også selvom man har en matematikopgave hængende lige over hovedet. Efter vores frokost i byen tog vi hjem til hende og hyggede os, lavede matematik og grinede rigtig rigtig meget. Skøn dag!
Kram.











onsdag den 26. oktober 2011

Tilfældighed

Alt for tilfældige billeder fra en alt for sen aften + et lille teaser billede fra min Afrika-tur!








tirsdag den 11. oktober 2011

Comfy!





Smuk hjemmestrikket sweater fra genbrugsbutikken, Retro i Kolding. Jeg synes de 45 kroner er givet godt ud på sådan en smuk sag! Desuden er den lækker varm og hyggelig når det blæser udenfor og vinden pisker mod vinduerne! :-)
Masser af kys og knus til jer alle, og hav en dejlig efterårsdag!

søndag den 9. oktober 2011

Det har været stille på bloggen den sidste uges tid, men jeg har haft travlt med skolen og lektier. For mit vedkommende har den stået på brobygning. Det har været virkelig spændende og befriende at blive afklaret med, hvad jeg vil efter 10. klasse. Jeg lover at jeg kommer med et lille indlæg inden jeg smutter afsted til Sydafrika på onsdag.
Pas godt på jer selv derude!

Pernille ♥

søndag den 2. oktober 2011

Please don't end!

Det har været skønt vejr, det sidste stykke tid her i Kolding. Selvom tågen har været tæt om morgenen, har solen hersket resten af dagen, og det har aldrig været så varmt før i oktober, men det kan desværre ikke vare ved. Jeg har haft en helt igennem vidunderlig sommer, men jeg må nok sande, at den er ved at være ved ende.


Pernille ♥