fredag den 6. maj 2011

Konfirmation!?!?

Hvordan er tiden fløjet sådan afsted? Jeg sad bare og tænkte lidt over hvordan hele dagen skal forløbe, hvad der skal ske, hvad jeg skal sige og hvad jeg forventer, da det går op for mig, at der kun er 14 dage tilbage til jeg "officielt" set er en voksen kvinde. Det er blot en dag som alle andre, og dog alligevel ikke. For mig betyder den i hvert fald at jeg har bekræftet min kristne tro, og selvom jeg ikke går i kirke hver søndag, eller nogle søndage overhovedet, er det alligevel vigtigt for mig, at have min tro, nok mest som sådan en... backup, som om jeg altid har noget at blive støttet af. Derfor, og selvfølgelig også på grund af selve festen og alt det der er omkring det, glæder jeg mig super meget til Store Bededag! :-)

I dag har vi været ude ved Skamlingsbanke og fået sat de sidste par detaljer på plads med personalet derude. Dugen, servietter, mad osv. er nu fastlagt, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke glædede mig en lille smule mere!

For mig har de seneste to ugers tid været spændende og afvekslende fra den kedelige dagligdag, som det nemt kan blive at gå i folkeskolen. Jeg har i sidste uge (altså ugen før denne) haft flexuge, faguge, fordybelsesuge eller hvad man nu beslutter sig for at kalde det. Vi har "øvet" os på eksamen, og hvordan det er at gå op til en eksamen, men jeg er mildest talt stadig skræmt fra vid og sans! I den forløbne uge har jeg været bridge-builder, som min veninde udtrykte det. Først to dage på Kolding Gymnasium, og så to dage på IBC (Internation Business College). Jeg ved da i hvert fald så meget, at jeg IKKE skal på IBC. Der var for meget matematik, og handel og... tal. Det siger mig intet, men KG kunne sagtens være en overvejelse værdig.
Nu glæder jeg mig bare til at holde weekend, hvor jeg søndag skal ned og se en af mine veninder blive konfirmeret - det blir godt!





Har bare lige smidt et par tilfældige billeder med... :-)

Peace and Fire, Pernille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for dine ord, de betyder altid meget for mig! ♥