onsdag den 1. august 2012

Slut, tak og farvel for denne gang!

Jeg lovede jo, at jeg ville vende tilbage til jer med mine tanker i forhold til bloggen og hvad jeg nu besluttede mig for. Jeg har knap skænket bloggen en tanke siden jeg besluttede at holde en pause. Det blev mere et job, end en hobby for mig, og selvom ingen tvang mig eller bad mig gøre det, lagde jeg lidt et pres på mig selv. Jeg har haft så mange glæder ved at have bloggen, se jeres positive feedback og ikke mindst have et lille sted jeg kunne dele mine tanker, billeder og hvad jeg ellers lige følte for. Jeg ved ikke om jeg vender tilbage til blogland nogensinde igen, men jeg ved dog, at det ikke bliver på denne blog. Jeg har nydt det i fulde drag, men de sidste par måneder har bloggen ikke haft en stor nok plads i mit hjerte, og glæden har været lille. Jeg startede bloggen for min egen skyld og besluttede dengang at lige så snart det ikke var noget jeg gjorde for min egen skyld, skulle jeg stoppe. Nu er tiden inde til at komme videre med andre projekter, og for at være ærlig, føles det helt okay ikke, at have en forpligtelse i form af en blog, når jeg begynder på efterskole om 12 dage (fkesd4sdfbs325jkfskl, allerede!!?!?!?)
I er alle så dejlige. Endnu en gang, tusind tak for det hele, det har simpelthen været så sjovt, at I alle har haft lyst til at følge med i mit liv i 1½ år. 
Masser af gode tanker, Pernille.

Her er et billede af en kat, fordi katte er søde og det er I også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for dine ord, de betyder altid meget for mig! ♥